Solvind v/ Jon Brændsgaard Toft • CVR: 38615963 • Adresse: Engparken 19 ST 2 • Postnr.: 8230 Åbyhøj 
Tlf.: 60 70 95 80 • Mail: jon@forlagetsolvind.dk

Jon Brændsgaard Toft

 

Jon Brændsgaard Toft (født den 23. december 1986) er en dansk trommeslager/multiinstrumentalist fra Aarhus. Toft er uddannet mediegrafiker og arbejder som underviser på Musik & Medieværkstedet i Aarhus, som er et værksted for udviklingshæmmede og handicappede.

 

Baggrund

Jon Brændsgaard Toft har gået på en Rudolf Steiner-skole, samt en række musikrelaterede uddannelser. Han er også musiker og har udgivet adskillige albummer på iTunes og andre online butikker. Han har også studeret på Aarhus Tech, hvor han startede i 2010 og i 2016 afsluttede han uddannelsen som mediegrafiker.

 

Musikkarriere

Toft har spillet trommer og klarinet siden 6. klasse på Rudolf Steiner-skolen. Det første musik han selv komponerede og indspillede var instrumentale MIDI-numre, skrevet på keyboard tilbage i de tidlige teenage-år.

 

I 2002 spillede han i ungdomsskolebandet The Pink Balloons, der spillede rockklassikere af bl.a. D-A-D, Thomas Helmig, Herbie Hancock og Joan Osborne.

 

I 2002-2003 gik Toft på Femmøller Efterskole, hvor han bl.a. mødte guitaristen Gunnar Snær Gunnarsson, som han har spillet med i mange forskellige sammenhænge siden.

 

I 2004 spillede Toft trommer i bandet Livü du Aüsse, der spillede numre af Pink Floyd og The Doors foruden et selvskrevet nummer. Bandet spillede kun 2 koncerter inden det gik i opløsning.

 

I 2005-2006 gik Toft på Egå Ungdoms-Højskole, hvor han satte computer til i skolens musiklokale og eksperimenterede med lagkageindspilning af selvskrevet psykedelisk rock. Her mødte han også Aske Skovgaard, som han spillede i bandet Fade Away (og senere Blå Bjørneklø) med.

 

I efteråret 2006 deltog Toft i et kursus i indspilning med Pro Tools samt teorien herom, og i 2007 udkom den første professionelt indspillede plade, The Golden Ship via distributionsselskabet CD Baby i USA.

 

I 2007 dannedes bandet Blå Bjørneklø, et blues/funk/jazz ensamble, der efter adskillige udskiftninger og navneforandringer stadig sporadisk eksisterer den dag i dag. Toft spiller trommer i projketet, der bl.a. spiller Ray Charlies, Aretha Franklin, Blues Brothers samt nyere kunstnere i swing-genrerne.

 

I 2008 udkom Guitar Man, en bluesplade lavet i samarbejde med Gunnar Snær Gunnarsson, og endnu 2 plader udkom i 2009.

 

I efteråret 2009 dannedes The Black Leaves, der i løbet af de næste par år udgav 3 plader.

 

Toft spillede samtidig i coverbandet RiTah med bl.a. sin far Hans-Jørgen Brændsgaard (tidl. guitarist i det Aarhus-baserede Beatles-band Slænget) og Gunnarsson.

 

Pr. 2017 spiller Toft i projekterne The TrubaDoors og Rusty Boys.